LCA-PROCESSEN I PRAKSIS: BEST PRACTICES FRA IDÉOPLÆG TIL FÆRDIGMELDING
En struktureret tilgang til livscyklusvurderinger gennem alle byggefaser
Nedenunder ses et Flowchart af alle mine noter, tanker og bemærkninger til, hvad jeg selv synes og hvad forskellige kilder som BR18, ABR18, YBL18, værdibyg og tillæg til YBL18 om bæredygtighed siger omkring LCA arbejdet igennem et projekts udarbejdelse. Det fokuserer hovedsageligt på et traditionelt forløb med faseopdelinger. Afhængigt af projektets natur vil der kunne sorteres lidt i det.
Flowchartet er et WIP-projekt og vil blive opdateret løbende.
INDLEDNING
Siden klimakravene trådte i kraft 1. januar 2023, og med de skærpede krav fra 1. juli 2025, er LCA (Life Cycle Assessment) blevet en central del af ethvert nybyggeri i Danmark. Men mens lovkravene i BR18 definerer minimumskravene til dokumentation, er der stor forskel på at blot opfylde kravene ved færdigmelding og at drive en proces, der aktivt optimerer klimaaftrykket gennem hele byggeforløbet.
Dette blogindlæg tager afsæt i anbefalingerne fra brancheorganisationer som Værdibyg, DiKon, Rådet for bæredygtigt byggeri og tillægget om bæredygtighed til YBL18. Målet er at give et helikopterperspektiv på, hvordan LCA-arbejdet bedst struktureres fra de allerførste skitser til ibrugtagningen, med fokus på de gennemgående temaer og kritiske opmærksomhedspunkter, som gør forskellen mellem en reaktiv og en proaktiv tilgang.
GRUNDPRINCIPPET: LCA SOM LØBENDE PROCES, IKKE SLUTDOKUMENTATION
Den største misforståelse omkring LCA er opfattelsen af det som en dokumentationsøvelse, der foretages sent i processen for at opfylde myndighedskrav. Værdibyg fremhæver i deres vejledning om LCA-processen, at livscyklusvurderingen skal fungere som et løbende CO2-regnskab, der køres parallelt med det økonomiske budget. Ligesom ingen ville acceptere først at få et overblik over projektøkonomien ved afleveringen, giver det heller ingen mening at vente med klimaregnskabet.
Princippet er enkelt: LCA’en skal være et designværktøj, ikke en efterrationalisering. Dette kræver, at beregningen opdateres ved hvert faseskift og anvendes aktivt i beslutningsprocessen omkring materialevalg, konstruktionsløsninger og systembeslutninger.
GENNEMGÅENDE TEMAER GENNEM ALLE FASER
Uanset om projektet følger de traditionelle faser i YBL18 (idéoplæg, dispositionsforslag, projektforslag, udbudsprojekt, udførselsprojekt) eller en alternativ fasestruktur, er der fire gennemgående temaer, som den LCA-ansvarlige og projektteamet skal have fokus på:
- INFORMATIONSNIVEAU OG LOD-PROGRESSION
DiKon’s vejledning om LCA harmoniserer Level of Information (LOI) med de traditionelle projektstadier. Det centrale princip er, at LCA’en altid skal baseres på det informationsniveau, projektet faktisk befinder sig på, ikke på fremtidige “hvis-scenarier”.
I tidlige faser arbejdes der med LOD 200 (Level of Development 200), hvor bygningsdele er konceptuelt defineret med tilnærmede mængder og primært generiske data fra BR18 bilag 2, tabel 7. Her giver det ingen mening at forsøge at indarbejde specifikke EPD’er, da produktvalg endnu ikke er truffet. I stedet fokuseres på den overordnede konstruktionstype og systemvalg.
Ved overgangen til projektforslag og udbudsprojekt bevæger projektet sig mod LOD 300, hvor bygningsdele er præcist defineret med nøjagtige mængder. Det er her, der begynder at være mening i at indarbejde specifikke EPD’er for udvalgte, klimakritiske bygningsdele, som identificeret gennem hotspotanalysen fra dispositionsfasen.
Rationalitet: At forsøge at arbejde med højere informationsniveau end projektet understøtter fører til spild af ressourcer på beregninger, der alligevel skal laves om. Det skaber også en falsk præcision, som kan føre til forkerte beslutninger. Derudover er det vigtigt at LCA-beregneren ikke selvstændigt at indarbejde nogle EPD’er, da det er som at putte “ord i munden på” projektet, at indarbejde EPD’er uden at det tværfagligt er godkendt kan have konsekvenser for projektet senere.
- KVALITETSSIKRING OG GRANSKNING
ABR18 §9 fastslår, at rådgiveren skal kvalitetssikre sine ydelser, og §11 kræver granskning af projektet før hver faseafslutning. Dette mener jeg også gælder LCA-beregningen da definitionen af granskning pr. ABR18 af §2 er som følgende “Ved ”granskning af et projekt” forstås en sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt som led i kvalitetssikring med henblik på at vurdere projektets evne til at opfylde kravene til projektet samt at identificere relevante problemer.”. Delen “samt at identificere relevante problemer” gør at vi bør have andre til at granske LCA-beregningen, da LCA-beregningen er kompleks og et relativt nyt aspekt.
For LCA betyder dette konkret:
Den LCA-ansvarlige skal foretage en systematisk gennemgang af beregningen, herunder verificere at alle relevante bygningsdele er medtaget, at datagrundlaget er korrekt anvendt, og at mængderne stemmer overens med projektmaterialet. Granskningen skal dokumenteres skriftligt og fremsendes til projekteringslederen sammen med LCA-resultatet og fortegnelse over anvendte EPD’er.
Ved delt rådgivning skal der koordineres på tværs af fagene. Den LCA-ansvarlige skal sikre, at mængder leveret fra de forskellige fagrådgivere er konsistente og at grænseflader er afklarede, for eksempel hvor overlap mellem ARK og ING opstår.
Mange projekter glemmer at indarbejde granskningskravet i deres tidsplaner, budgetter og dokumentation, hvilket fører til mangelfulde beregninger, hvis fejl aldrig opdages, LCA er nyt, derfor er det endnu vigtigere at få forskellige øjne på, da man kan se sig blind over for egne mangler, vi gransker altid tegningsmateriale eller brandmateriale, som et eksempel, lad os få LCA’en med ind i processen.
LCAbyg havde mange fejl i de første mange revisioner af, det nye datagrundlag fra juli 2025, BR18 Bilag 2, tabel 7,, hvis man så sig blind på sin egen udarbejdede beregning, kunne det give et falsk resultat.
Rationalitet: Granskning tidligt i processen fanger fejl, før de forplanter sig gennem projektets faser. En fejl i mængdeopgørelse i dispositionsfasen, som ikke opdages, vil følge projektet helt til færdigmelding, hvor det kan være for sent eller meget dyrt at rette.
- DATAANSVAR OG ABR18 §15 STK. 5
En af de mest kritiske juridiske pointer i LCA-sammenhæng findes i ABR18 §15 stk. 5: “Den, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed, bærer risikoen for fejl i den digitale model, eget input og grænseflader til andres projektering i modellen, men ikke for fejl ved andres brug af modellen, i andres input eller i den standardsoftware, som bruges til udarbejdelse af modellen.”
Dette har direkte konsekvenser for, hvordan mængdeudveksling bør håndteres i LCA-sammenhæng. Hvis den LCA-ansvarlige modtager en samlet BIM-model og udvinder mængder til beregningen, opstår der juridisk uklarhed omkring ansvar for eventuelle fejl i mængdeopgørelsen. Hvem bar ansvaret, når et objekt var forkert modelleret? Den LCA-ansvarlige, der brugte modellen? Eller arkitekten, der leverede den?
Den sikreste tilgang anbefalet af Værdibyg og DiKon er, at hver fagrådgiver leverer egne mængder for de bygningsdele, de har projekteret. Arkitekten leverer mængder på ydervægge, vinduer, døre osv. Konstruktøren leverer dæk, bærende vægge, fundamenter. Dette sikrer, at ansvaret for mængderigtigheden ligger hos den, der har projekteret bygningsdelen.
Den LCA-ansvarlige har så ansvaret for korrekt anvendelse af de leverede mængder i beregningen, for korrekt valg af datagrundlag (EPD’er eller generiske data), og for at sammenstille det til et samlet resultat.
Rationalitet: Klare ansvarsfordelinger forhindrer tvister og sikrer, at hver part fokuserer på sit kerneområde. Det skaber også et stærkere incitament for fagrådgiverne til at levere korrekte mængder, da de ved, de bærer ansvaret.
- EPD-HÅNDTERING OG UDLØBSDATOER
En ofte overset problemstilling er EPD’ernes gyldighed. En miljøvaredeklaration har typisk en gyldighed på 5 år fra udstedelsesdatoen. Hvis der indarbejdes en EPD i udbudsprojektet, men produktet først anvendes på pladsen 18 måneder senere, kan EPD’en være udløbet eller tæt på at udløbe ved ibrugtagningen.
Af BR18’s vejledning beskriver de dette nærmere. En EPD skal være gyldig i det øjeblik eller tidsrum som produktet indarbejdes i byggeriet på byggepladsen.
Best practice fra Værdibyg’s vejledning er, at den LCA-ansvarlige:
I udbudsfasen laves en oversigt over alle anvendte EPD’er med deres udløbsdatoer.
Denne fremsende til projekteringslederen og entreprenøren med en tydelig markering af EPD’er, der udløber inden forventet ibrugtagning.
I udførelsesfasen koordinerer med entreprenøren omkring, om de planlagte produkter stadig anvendes, og om EPD’erne er opdaterede.
Ved færdigmelding sikrer, at alle EPD’er i den endelige beregning er gyldige.
Det er også vigtigt at den LCA-ansvarlige ikke individuelt foretager sig udvælgelse og indarbejdelse af EPD’er, da det er produkter som også påvirker andre funktionskrav til byggeriet. Den LCA-ansvarlige har derimod til opgave at lave analyser af de punkter hvori byggeriet vurderes at kunne optimeres med indhentelse af EPD’er og derefter fremlægger disse for projektteamet som kan udvælge produkter der fungerer i projektet tværfagligt. Den LCA-ansvarlige kan bistå projektteamet, ved at oplyse om produkter som præsterer godt.
Rationalitet: Proaktiv håndtering af EPD-udløb forhindrer situationer, hvor der ved færdigmelding skal findes nye data, potentielt for produkter, der ikke længere er tilgængelige på markedet. Det giver også entreprenøren mulighed for at vælge alternative produkter tidligt, hvis en EPD snart udløber.
Når det kommer til håndtering af EPD’er er det som LCA-ansvarlig vigtigt ikke at genbruge tidligere oprettede EPD. Det er af den simple grund, at byggeriet flytter sig markant i et forsøg på at fremproducerer EPD’er med det bedste aftryk, så deres produkter vælges fremfor andres. Det betyder at, selvom EPD’er er gyldige i 5 år, der sagtens kan være udarbejdet en ny EPD for produktet blot 8 måneder senere. Det er derfor vigtigt at den LCA-ansvarlige altid får friske EPD’er fra projektteamet.
Dette afkræfter derfor også et af mine tidligere blogindlæg, hvori jeg anbefaler interne EPD biblioteker.
Derimod kan man godt have interne biblioteker af special sammensatte bygningsdele eller konstruktioner, blot dataene altid tager udgangspunkt i BR18 bilag 2, tabel 7.
FASESPECIFIKKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Udover de gennemgående temaer er der specifikke punkter, som kræver særlig opmærksomhed i enkelte faser:
IDEOPLÆG OG TILBUD: ERFARINGSTAL OG REALISTISKE FORVENTNINGER
Mange bygherrer, entreprenører og tilbudsgivere ønsker allerede i den allerførste fase at vide, om projektet kan overholde klimakravene eller eventuelt mere ambitiøse mål. Her arbejdes der nødvendigvis med erfaringstal fra sammenlignelige projekter.
Den LCA-ansvarlige bør i denne fase bistå tilbudsgiver eller bygherrerådgiver med:
Indsamling af relevante benchmarkdata fra lignende projekter.
Vurdering af, om bygherrens ambitioner er realistiske givet projektype, lokation og budget.
Eventuelle tidlige variantsammenligninger mellem overordnede systemvalg (fx stålskelet versus betonskelet, træbyggeri versus konventionelt).
Det er kritisk vigtigt at kommunikere usikkerheden i disse tidlige vurderinger. En beregning baseret på kvadratmeterpriser og typiske fordelinger er et estimat, ikke en præcis prognose.
DISPOSITIONSFORSLAG: HOTSPOTANALYSE OG OPTIMERINGSSTRATEGI
Når projektet bevæger sig ind i dispositionsfasen, skal der udarbejdes en LOD 200 LCA baseret på faktiske bygningsdele, mængder og generisk datagrundlag. Dette er det første punkt, hvor der foreligger en reel beregning af projektets klimaaftryk.
Den centrale aktivitet i denne fase er hotspotanalysen: En systematisk gennemgang af, hvilke bygningsdele og materialevalg der bidrager mest til det samlede klimaaftryk på baggrund af datagrundlaget fra BR18, bilag 2, tabel 7. Typisk vil fundamenter, dæk, ydervægge og tage stå for hovedparten af CO2-udledningen i mange projekter.
Baseret på hotspotanalysen præsenteres optimeringspotentialer for projektteamet: Hvor kan der opnås de største reduktioner? Hvilke bygningsdele er mest følsomme over for materialevalg? Hvor giver det mening at investere i EPD-søgning og produktspecifikation?
Det er vigtigt at projekteringslederen koordinerer, i samarbejde med den LCA-ansvarlige, hvordan byggeriets bæredygtighedsmål/LCA’en skal forfølges. Der udarbejdes en ydelsesplan for LCA-arbejdet gennem de kommende faser, herunder hvornår der skal foretages opdateringer, hvem der leverer hvilke data, og hvornår EPD’er skal indarbejdes, den LCA-ansvarlige bistår udarbejdelsen af ydelsesplanen.
Rationalitet: Tidlig identifikation af hotspots sikrer, at optimeringsindsatsen fokuseres hvor den har størst effekt. Det undgår spild af resurser på at finoptimere bygningsdele med lav klimapåvirkning, mens de tunge poster ikke adresseres.
(Det kan i være fordelagtigt, i denne fase, at allerede danne sig et overblik over hvilke særlige forhod projektet måtte have. Den LCA-ansvarlige bistår projekteringslederen i at identificere eventuelle særlige forhold.)
PROJEKTFORSLAG OG MYNDIGHEDSPROJEKT: SÆRLIGE FORHOLD OG DISPENSATIONER
BR18 anerkender, at visse bygningstyper har særlige forhold, der kan gøre det udfordrende at overholde de standardiserede grænseværdier. Eksempelvis har hospitaler, vandværker og visse industrielle bygninger et berettiget behov for materialer eller mængder, der afviger fra almindeligt byggeri.
Hvis det i dispositionsfasen eller tidligt i projektforslagsfasen er identificeret, at projektet har særlige forhold, skal der i myndighedsprojektet fremlægges en argumentation for dette. Den LCA-ansvarlige bistår projekteringslederen i at:
Dokumentere de særlige forhold (fx ekstra høje krav til hygiejne, særlige sikkerhedskrav, extremt høje laster pga. bygningsfunktionen).
Udarbejde eventuelle dispensationsansøgninger til byggemyndigheden.
Føre en forhåndsdialog med myndigheden, om de særlige forhold.
Dette skal være afklaret inden udbudsfasen, da det har direkte konsekvens for, hvilke krav der kan stilles til entreprenørerne.
Det stiller også et behov for at LCA-beregningen er påbegyndt. For at kunne argumentere for at der er et særligt forhold skal der også være en overskridelse af reference værdierne. Det betyder også beregningen skal være af sådan en karakter at man kan sige noget som de enkelte bygningsdele eller hotspots, nogenlunde indenfor rammen af korrekthed.
Rationalitet: Proaktiv afklaring af særlige forhold med myndighederne forhindrer forsinkelser senere i processen. Det giver også juridisk klarhed omkring, hvilke krav projektet skal opfylde.
UDBUDSPROJEKT: FUNKTIONSKRAV OG TRANSPARENS
Udbudsprojektet er det mest kritiske fase for LCA i projektforløbet. Her skal der træffes beslutninger, som har langsigtede konsekvenser for, hvordan klimakravet opfyldes, hvem der bærer risikoen, og hvor fleksibiliteten ligger.
YBL18’s tillæg om bæredygtighed beskriver, hvordan der skal udarbejdes funktionskrav til det totale klimaaftryk af givne konstruktioner. Eksempel: “Ydervæggene i facade mod nord må samlet ikke overstige 18 kg CO2e/m2 facadeareal.”
Der er to overordnede tilgange til håndtering af LCA i udbudsmaterialet:
Referenceproduktmodellen: Den LCA-ansvarlige indarbejder specifikke EPD’er for de primære produkter i konstruktionen. Disse bliver referenceprodukter. Entreprenøren har ret til at tilbyde alternative produkter, men disse skal dokumentere tilsvarende eller bedre klimapåvirkning. I offentlige udbud skal det sikres, at mindst et alternativt produkt kan matche referenceproduktets værdier for at undgå direkte produktangivelse.
Funktionskravmodellen: Der angives kun funktionskrav til klimaaftryk pr. bygningsdel eller konstruktion. Entreprenøren vælger selv produkter, der kan overholde kravet. Dette giver større fleksibilitet men kræver mere arbejde hos entreprenøren.
Derudover er det kritisk, at der tages stilling til:
Hvem der har ansvaret for at indsamle data til modulerne A4-A5 (transport og byggeplads). Hvis dette lægges hos entreprenøren, skal det eksplicit fremgå.
Hvilke krav der er til dokumentation (EPD’er, screenshots fra databaser, beregninger).
Hvornår dokumentationen skal leveres.
Hvordan efterfølgende produktændringer håndteres.
Den LCA-ansvarlige bistår projekteringslederen i at udarbejde betingelser for udbud omkring LCA-dokumentation og funktionskrav, samt leverer oplæg til relevante punkter i entrepriseaftale og byggesagsbeskrivelse.
Rationalitet: Klar ansvarsfordeling og eksplicitte krav i udbudsmaterialet minimerer risikoen for tvister og sikrer, at entreprenørerne forstår forventningerne. Det giver også et rimeligt grundlag for prissætning, da omfanget af entreprenørens arbejde er defineret.
UDFØRSELSPROJEKT OG UDFØRELSE: OPDATERING OG KONTROL
Gennem udførelsesfasen sker der typisk ændringer i projektet: Produkter skiftes ud, konstruktionsdetaljer justeres, og entreprenørprojektering tilføjer elementer. Hver af disse ændringer kan have konsekvens for projektets klimaaftryk.
Best practice fra Værdibyg’s vejledning er løbende opdatering af LCA’en i takt med, at ændringer implementeres. Dette fungerer som et tidligt varsel, hvis projektet er på vej mod at overskride grænseværdien, så der kan gribes ind, mens der stadig er tid til korrektioner.
Den kritiske aktivitet i denne fase er indsamlingen af data til modulerne A4-A5 (transport til byggeplads og selve byggepladsen). Fra 1. juli 2025 er der en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m2/år for byggeprocessen. Dette kræver:
Dokumentation fra transportører om transportdistancer og transportmidler.
Opgørelse af materialespild på pladsen.
Registrering af energi- og brændselsforbrug til byggepladsens drift (generatorer, maskiner, belysning, opvarmning af tørrecontainere osv.).
Dette er omfattende data, som entreprenøren skal indsamle systematisk gennem byggeperioden. Det kan ikke rekonstrueres bagud.
Rationalitet: Løbende opdatering fungerer som kvalitetssikring og sikrer, at projektet holder sig på sporet. Systematisk indsamling af A4-A5 data er den eneste måde at opfylde dokumentationskravet på – det er umuligt at estimere sig til det bagud.
FÆRDIGMELDING: AS-BUILT DOKUMENTATION
Den LCA-ansvarlige skal i forbindelse med færdigmelding:
Verificere, at mængder svarer til as-built.
Samle og fremsende fortegnelse, relevant projektdokumentation og dokumentation for klimapåvirkningen til projekteringslederen.
Projekteringslederen afleverer herefter LCA’en til bygherren som del af myndighedsdokumentationen til færdigmelding.
Rationalitet: Afvigelser mellem planlagt og faktisk kan medføre, at myndighederne afviser ibrugtagningstilladelsen. Systematisk opdatering gennem projektet gør denne fase langt mindre arbejdskrævende.
ROLLER OG ANSVAR
En klar rollefordeling er essentiel for en vellykket LCA-proces.
LCA-ansvarlige: Udfører selve beregningerne, foretager hotspotanalyser, rådgiver om optimeringspotentialer, koordinerer indsamling af data, verificerer EPD’er og mængder, dokumenterer og granske egne beregninger.
Projekteringsleder: Koordinerer det tværfaglige arbejde, sikrer at LCA-arbejdet er indarbejdet i tidsplaner og beslutningsprocesser, faciliterer godkendelse af EPD-valg og afvigelser hos bygherren og fagrådgiverne, fremme kommunikation mellem LCA-ansvarlig og projektteamet.
Fagrådgivere: Leverer mængder for egne projekterede bygningsdele, deltager i review af LCA-resultater for egne fagområder, bidrager med input til variantsammenligninger og optimering.
Bygherrerådgiver: Bistår bygherren i at formulere ambitioner og krav, sikrer at bæredygtighedsprogram og økonomisk ramme er realistisk afstemt, monitorere overholdelse af krav gennem processen.
Entreprenør: Leverer dokumentation for faktisk anvendte produkter (EPD’er), indsamle og dokumentere data til A4-A5, informere om eventuelle produktændringer og deres klimakonsekvens.
Tillægget om bæredygtighed til YBL18 introducerer også rollen som Bæredygtighedsleder, der planlægger, koordinerer og styrer bæredygtighedstiltag gennem hele processen. I mange projekter varetages opgaver tilhørende denne rolle af projekteringslederen, men i komplekse projekter eller projekter med høje bæredygtighedsambitioner kan det være hensigtsmæssigt at dette er adskilt fra projekteringslederen i en særskilt bæredygtighedsleder.
DATAKILDER OG VÆRKTØJER
BR18 foreskriver ikke et specifikt værktøj til LCA-beregninger, så længe metoden følger EN15978 med de præciseringer, der fremgår af bygningsreglementet.
LCAbyg er det mest udbredte gratis værktøj i Danmark, udviklet af BUILD i samarbejde med branchen. Det er tilpasset BR18’s krav og indeholder det generiske datagrundlag fra bilag 2, tabel 7. Flere større rådgivningsvirksomheder anvender egne værktøjer eller kommercielle løsninger, som ofte er integreret med BIM-platforme.
Uanset værktøj er det afgørende, at den LCA-ansvarlige:
Verificerer, at værktøjet beregner i overensstemmelse med BR18.
Sikrer, at datagrundlaget er opdateret (efter 1. juli 2025 gælder nye generiske værdier og emissionsfaktorer).
Dokumenterer valg og forudsætninger, så beregningen er transparent og gennemskuelig.
FREMADRETTET: KOMPETENCEUDVIKLING OG ERFARINGSOPBYGNING
LCA i dansk byggeri er stadig relativt nyt, og branchen er i en læringsfase. Hver gennemført projekt bidrager til erfaringsopbygningen omkring, hvad der fungerer, og hvad der skaber udfordringer.
Det er vigtigt, at virksomheder og organisationer systematisk deler erfaringer omkring best practices. Værdibyg, DiKon og Rådet for bæredygtigt byggeri udgiver løbende vejledninger og cases, som alle i branchen bør følge og bidrage til.
For den enkelte LCA-ansvarlige og projekteringsleder er det essentielt at investere i kompetenceudvikling.
AFSLUTNING
En vellykket LCA-proces handler ikke om at opfylde et myndighedskrav ved færdigmelding. Det handler om at integrere klimahensyn i hele designprocessen, så de bliver en naturlig del af de beslutninger, der under alle omstændigheder skal træffes omkring konstruktion, materialer og systemer. Dermed sikres også en beregning som overholder i de afsluttende faser.
Ved at arbejde systematisk med LCA fra idéoplæg til færdigmelding, med klare roller og ansvarsfordelinger, med løbende opdateringer og med fokus på det informationsniveau, projektet faktisk befinder sig på, skabes der grundlag for både at overholde lovkrav og at opnå reelle reduktioner i bygningers klimaaftryk.
De anbefalinger og best practices, der er beskrevet i dette indlæg, går i flere tilfælde ud over det lovpligtige minimum, men erfaringen fra de projekter, der har arbejdet proaktivt med LCA, viser, at denne ekstra indsats betaler sig: Færre overraskelser ved færdigmelding (økonomiske), bedre mulighed for at optimere, klarere juridisk ansvarsfordeling og i sidste ende bygninger med lavere klimapåvirkning.
Som branchen modnes omkring LCA-arbejdet, vil disse best practices formentlig blive den nye standard, men allerede nu kan den enkelte virksomhed, projektteam og bygherre vælge at gå foran ved at implementere en struktureret, proaktiv tilgang til livscyklusvurderinger i deres projekter.
Det nyeste er Københavns kommunes (i samarbejde med Aarhus kommune) udvikling af en stor LCA-database til at supplere beslutninger i fremtiden
REFERENCER OG VIDERE LÆSNING
Bygningsreglement 2018 (BR18), opdateret 1. juli 2025
Almindelige Betingelser for Rådgivning 2018 (ABR18)
Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL18)
Tillæg om Bæredygtighedsydelser til Ydelsesbeskrivelserne (2022)
Værdibyg’s vejledning om LCA-processen
DiKon’s LCA-supplement
LCAbyg værktøj og dokumentation
Dette blogindlæg repræsenterer anbefalinger baseret på best practices fra brancheorganisationer og er ikke juridisk rådgivning. Specifik projektudformning skal altid tilpasses de konkrete omstændigheder i aftalen mellem parterne.
I er altid mere end velkomne til at stille opfølgende spørgsmål:)