INDLEDNING
Når en bygherre i idéfasen spørger, om hans koncept kan overholde klimakravene, er det sjældent fordi han ønsker en garanti, han ønsker en kvalificeret vurdering. Problemet er, at den vurdering i dag oftest bygger på mavefornemmelse, spredte benchmarks fra fremmede projekter eller erindringen om hvad et lignende byggeri endte med at lande på. Det er ikke uviden, det er manglen på systematik. Vi har lavet beregningerne. Vi har bare ikke gemt dem rigtigt.
Det modsatte scenarie er lige så problematisk. Når erfaringstallene ikke er til stede, er alternativet at lave en egentlig screeningsberegning og det er et urimeligt ressourcetræk i forhold til, hvor tidligt man befinder sig i processen. Under en tilbudsgivning, hvor projektet knapt nok eksisterer på papir, kan det ikke forsvares at bruge dage på en beregning, der alene skal give et pejlemærke. Resultatet er som regel et af to: man bruger ressourcerne alligevel og taber på timerne, eller man giver et svar man ikke har fagligt belæg for. Ingen af delene er holdbart i det lange løb.
En velfyldt intern database løser begge problemer på én gang.
OVERSLAG UD FRA ERFARINGSTAL
Allerede i idéoplægsfasen eller ved udarbejdelse af tilbud kan der være et ønske om at vide, om projektets koncept kan overholde klimakravene i BR18, eller om mere ambitiøse mål er realistiske. På dette tidspunkt findes der naturligvis ingen detaljeret projektering, så vurderingen må baseres på erfaringstal fra projekter af samme natur.
Den største udfordring ved arbejde med erfaringstal er at vide, hvad tallene egentlig repræsenterer. Et erfaringstal på 8,5 kg CO₂e/m²/år for en daginstitution kan dække over vidt forskellige byggemetoder, materialevalg og datagrundlag. Hvis tallet stammer fra et DGNB-certificeret projekt med høje ambitioner om EPD-dokumentation, er det ikke direkte sammenligneligt med et projekt beregnet udelukkende med generiske data fra BR18 bilag 2, tabel 7. Konteksten bag tallet er ikke en detalje – den er selve forudsætningen for at kunne bruge det fornuftigt.
Sweco og Ekolab har offentligt tilgængelige LCA-databaser. Disse indeholder klimadata fra over 200 byggeprojekter fordelt på typologier som kontorer, daginstitutioner, skoler, boliger, plejehjem og produktionsfaciliteter. Tilgængeliggørelsen af sådanne værktøjer var særdeles værdifuld under de tidligere BR18-krav frem til medio 2025 – men i dag skal man passe meget på. De skærpede krav fra medio 2025 ændrer den metodiske kontekst markant, og når gennemsigtigheden bag tallene er begrænset, risikerer man at sammenligne æbler med pærer uden at vide det.
Mit råd er derfor klart: FÅ JERES EGEN DATABASE OP OG KØRE.
Tanken bag en intern database af egne projekter er, at I kender detaljerne bag hvert enkelt tal. I ved, hvilke forudsætninger der lå til grund, hvilke optimeringstiltag der blev gennemført, og hvilke udfordringer projektet stod overfor. Denne kontekstualiserede viden gør jer i stand til at give mere præcise og ansvarlige vurderinger af, hvad der er realistisk for et specifikt nyt projekt. Det er ikke blot en database – det er institutionel hukommelse, der ellers forsvinder med den næste projektleder der skifter job.
Ulempen ved eksterne databaser er netop fraværet af den fulde kontekst. Et projekt kan have overholdt grænseværdien på 7,5 kg CO₂e/m²/år, men måske kun med nød og næppe efter omfattende omprojektering sent i processen – en oplysning der er afgørende for, om tallet bør bruges som benchmark for et nyt projekts tidlige fase.
Jeg har selv udviklet en databaseskabelon med de informationer, jeg vurderer er nødvendige for at kunne sammenligne projekter meningsfuldt og opnå en reel forståelse for deres muligheder og begrænsninger.
Københavns Kommune er desuden i gang med at udvikle deres egen database af kommunale byggeprojekter i samarbejde med Aarhus Kommune. Det bliver interessant at følge, om denne på sigt gøres offentligt tilgængelig – tanken er der angiveligt, men det vil formentlig tage et par år endnu. En kommunal database vil være særlig værdifuld, netop fordi de har et markant større datagrundlag at opbygge empirien ud fra.
Én ting er dog afgørende, uanset om man bruger egne tal eller andres: når den LCA-ansvarlige udarbejder et overslag i de tidlige faser, skal usikkerheden kommunikeres tydeligt til bygherren. Et erfaringstal er ikke en garanti – det er en kvalificeret indikation baseret på, hvad lignende projekter har opnået under sammenlignelige forudsætninger. Bygherrerådgivere kan bidrage til at sænke usikkerheden gennem tidlige systemvalg og hotspotidentifikation, men en restusikkerhed vil altid eksistere frem til projektet når de sene projektfaser.
Under ses et billede af en simpel Excel database for opbevaring af information som, når der er nok eksempler til at være repræsentative, kan bruges som et estimeringsværktøj/overslagsværktøj/analyseværktøj. Hvis man virkelig vil gøre det nemt for sine kollegaer og skabe en følelse af værdi, kan man herefter lave en Power BI dashboard, som ens kollegaer kan tilgå fra Teams af, så har de formbar viden lige ved hånden!
Filen er en excel med makroer og er vedlagt under billedet i en .zip. Markoen er en automatisk import af data fra en LCAbyg – “resultater” – “eksporter Excel” fil. Mørkgrå felter er automatiske, bare for nemhedsskyld.
AFSLUTNING
Det er ikke nok at kunne betjene LCAbyg eller et andet beregningsværktøj. Den LCA-ansvarlige skal kunne navigere i usikkerhed, kommunikere risici, koordinere med andre fagdiscipliner, kvalitetssikre eget arbejde og forudse potentielle problemer.
Som LCA-området modnes, vil der sandsynligvis udvikles mere standardiserede tilgange til disse ydelser, ligesom vi har set det inden for brand, statik og andre etablerede tekniske discipliner. Indtil da er det op til den enkelte virksomhed at etablere de strukturer og processer, som sikrer, at LCA-arbejdet bidrager konstruktivt til projektets udvikling i stedet for at blive en efterrationaliserende dokumentationsøvelse.
Om nogle år vil de virksomheder der systematisk har gemt deres LCA-data stå i en fundamentalt anden position end dem der ikke har. Ikke fordi de er klogere på klimaberegnng i teorien, men fordi de kan svare på spørgsmål andre stadig gætter sig til. Det er den slags konkurrencefordel der er svær at kopiere, fordi den er opbygget over tid og baseret på egne projekters virkelighed. Start nu – og lad databasen vokse med jer.
REFERENCER OG VIDERE LÆSNING
Sweco’s LCA-database: https://www.sweco.dk/baeredygtighed/lca-database/
Ekolab’s LCA-database: https://www.ekolab.dk/ressourcer/lca-database
Dette blogindlæg repræsenterer anbefalinger baseret på best practices og er ikke juridisk rådgivning. Specifik projektudformning skal altid tilpasses de konkrete omstændigheder i aftalen mellem parterne.