Vurdering af LCA-resultater
Usikkerheder og sammenligninger af resultater
Livscyklusvurderinger (LCA) kommer til at spille en større rolle i byggebranchen med de nye krav til klimapåvirkning, men nøjagtigheden af disse vurderinger afhænger i høj grad af den underliggende data, der anvendes. Derfor kan det blive essentielt at vurdere usikkerheden i LCA-resultater gennem alle byggeriets faser.
Usikkerheden i LCA-resultater varierer gennem byggeriets faser. I den tidlige designfase er der ofte begrænset information tilgængelig, hvilket fører til højere usikkerhed. Efterhånden som projektet skrider frem, og mere detaljeret information bliver tilgængelig, kan usikkerheden reduceres. I de tidlige faser er mængder og detaljeringsgrad ofte baseret på grove data, hvilket kan resultere i betydelige afvigelser. Som projektet udvikler sig, bliver disse mængder og detaljeringer mere præcise og baseret på konkrete designbeslutninger og leverandørdata, hvilket mindsker usikkerheden. Det er dog vigtigt at bemærke, at selv i de senere faser kan der stadig være betydelig usikkerhed, især hvis der anvendes generiske data frem for projektspecikt data.
I den tid jeg har arbejdet med LCA-beregninger er jeg faldet over nogle værktøjer, som kan hjælpe rådgivere med at vurdere usikkerheden i LCA-beregninger og efterfølgende sammenligne ens LCA-resultat med andre LCA-beregninger. Bygherrepartnernes Usikkerhedsmatrix 2.0 og Lasse Haaning Friis’ Excel fil for sammenligning med Sweco’s LCA-database.
Bygherrepartner APS har lavet en usikkerhedsmatrix (https://bygherrepartner.com/bygherrepartner-usikkerhedsmatrix/), som kan være nyttige til at identificere usikkerheder og vurdere resultater. Usikkerhedsmatrixen giver en oversigt over usikkerheder på 4 parametre og kan via en formel givet et samlet usikkerhedstal. Denne matrix har jeg sat i et Excel ark for at automatisere udregningen. For at få det fulde indblik og udbytte af matrixen, vil jeg henvise til linket ovenfor. Simpelt sagt, tjekkes en boks af i hver kolonne som er mest repræsentativ for den fase man er i. Eksempel af et projektforslag kan ses på billedet under.
De fire parametres usikkerheder giver til sidst en usikkerhedsfaktor for ens nuværende LCA-beregning for at give et præg om, hvor store svingningerne i beregningen potentielt kan blive. Det er dog også vigtigt at forstå at hver af de usikkerhedsprocenter der er givet på de forskellige parametre kan være dynamiske og kan vurderes. I et projektforslag kan man sagtens benytte de generiske data til EPD’er givet i LCAbyg, men måske finde projektspecifikke EPD’er på enkelt nedslags punkter i et projekt, som de større materialer fx. bærende bagmur, tegl, fundamenter og beklædninger. Generisk EPD data vil i beregningen stadig være det mest repræsentative, men kan vurderes som lavere end de 30%, og vil give mindre svingninger i usikkerhedsfaktoren.
Der skal lyde en stor ros til BygherrePartner APS for det flotte arbejde med at forsyne branchen med et værktøj til at vurdere usikkerheden i en LCA-beregning. Excel arket med den automatiserede beregning findes i bunden af dette indlæg.
Lasse Haaning Friis’ Excel fil gør det muligt at sammenligne ens egne LCA-beregninger med Sweco’s LCA database og derved evaluere forskelle mellem konstruktioner og livscyklusfaser.
At kunne sammenligne ens egen LCA-beregning med andre cases af samme typologi og bærende byggemateriale, kan være et gavnligt redskab. Arket kan bruges til at identificere eventuelle fejlkilder og finde eventuelle optimerings muligheder. Sweco’s LCA-database har dog nogle flere parametre at skrue på end typologi og bærende byggemateriale, har kan cases også filtreres på projektfase og LCA metode (om man blot overholder BR18 eller DGNB)
Lasse har gjort et stort arbejde i at udarbejde dette ark, og det skal der lyde en stor tak for, specielt for også at dele dette arbejde med branchen. Arket kan findes via Lasses LinkedIn.
En kritisk vurdering af usikkerheden i LCA-beregninger er ikke kun vigtig for at sikre nøjagtige resultater, men også for at forbedre beslutningstagningen i byggeprojekter. Ved at forstå usikkerheden kan rådgivere bedre kommunikere risici og fordele ved forskellige designvalg til de respektive parter. Dette kan føre til mere bæredygtige beslutninger og undgå unødig omprojektering i de senere projektfaser.
For at kunne kommunikere LCA-resultater er det nødvendigt at have en kritisk tilgang til data og metodologi. Usikkerhed vil altid være en del af LCA-beregninger, men ved at anvende systematiske metoder til at vurdere og håndtere denne usikkerhed kan vi forbedre præcisionen og anvendeligheden af disse vurderinger i byggebranchen.