Revit – Intro til Categories, Family, Types og Instances

BIM – Struktur

Når man arbejder med Revit, er det afgørende at forstå hierarkiet mellem Categories, Families, Types og Instances. Uden denne grundlæggende forståelse kan det være vanskeligt at navigere effektivt i projekter, uanset om man arbejder med standardkomponenter eller opretter brugerdefinerede families.

Categories: Grundlæggende inddeling af elementer

Revit Categories er den øverste del af hierarkiet og kan beskrives som overordnede grupper, der organiserer alle elementer i et Revit-projekt. Disse kategorier er foruddefineret af Revit og kan ikke ændres eller tilføjes af brugeren. Eksempler på kategorier er vægge, døre, vinduer og tagkonstruktioner.

Hver Categroy indeholder specifikke families, og alle komponenter i et projekt skal tilhøre en Category. For bygningskonstruktører og BIM-ansvarlige er det vigtigt at forstå denne inddeling, da Categories påvirker både visningen og styringen af objekter i modellerne. Du kan filtrere og styre synligheden af objekter baseret på deres Category i views, hvilket giver en mere struktureret arbejdsproces.

Herunder ses det hvordan Categories, bruges til at rette det velkendte grafiske udtryk, men det er også at vigtigt i arbejdet med Schedules, da Revit laver Schedules på Categories.

Families: Den grundlæggende bygningsblok

Families er de byggesten, som Revit-brugere interagerer med dagligt. En family er en samling af 2D- eller 3D-geometri og parametre, der kan variere indenfor bestemte rammer. Families kommer i to hovedtyper:

I den daglige projekteringsgang vil man ofte ikke ligge mærke til differencen mellem de to family typer, men med et vågent øje vil benævnelsen dukke op når man redigerer i forskellige typer eller families.

Types: Variabler inden for Families

Types er variationer af en familie. Hver type kan have forskellige parametre, såsom størrelse, materiale eller andre egenskaber, der kan ændres uden at ændre selve familiens grundlæggende opbygning. For eksempel kan en vinduesfamilie have flere typer, der repræsenterer forskellige størrelser af det samme vindue.

Dette lag i hierarkiet giver brugeren mulighed for at have flere typer af den samme familie i et projekt, hvilket optimerer designprocessen ved at gøre det muligt at ændre mange lignende komponenter på én gang. For bygningskonstruktører og BIM-ansvarlige er korrekt styring af typer afgørende for at holde projektets data konsistente og lette senere ændringer.

Types er det som vi har næststørst brug af i den daglige BIM projektering, efter Instances.

Instances: Unikke forekomster af en type

På det laveste niveau i Revit-hierarkiet finder vi Instances. En instance er en individuel forekomst af en type, der er placeret i modellen. Selvom alle instances af en type deler de samme typeparametre, kan hver instance have unikke parametre. Et klassisk eksempel er, at alle vinduer af samme type har samme størrelse og materiale, men en bestemt instance kan have et unikt vinduesnummer eller en unik placering i bygningen.

Instanceparametre tillader brugere at justere individuelle komponenter uden at påvirke andre forekomster af samme type. Dette giver præcision, især når man håndterer detaljerede projekter med mange individuelle komponenter.

Her kan vi kigge lidt på oprettelse af parametre. Her ser vi 3 af de 4 nævnt hierarki niveauer, Categories, Types og Instances.

Nested Families: Når Families indeholder Families

Når en family indeholder andre families, kaldes det en Nested Family. Dette kan være nyttigt, når man ønsker at kombinere flere families til én samlet komponent, som derefter kan tilpasses og anvendes i projekter. Et eksempel kunne være et køkkenmodul, hvor et skab, en håndvask og en ovn er separate families, men samlet i en nested family.

For alt i verden undgå Model-in-place!!!

In-Place families i Revit bør undgås, da hver model-in-place komponent fungerer som sin egen unikke family, hvilket kan skabe en uredigerbar overflødighed af informationer og kan gøre projektet tungt at håndtere. De kan ikke genbruges i andre projekter og begrænser muligheden for effektiv opdatering og styring af komponenter. Dette kan resultere i uorganiserede modeller og vanskeligere koordinering mellem teammedlemmer. I stedet bør man bruge loadable families for bedre konsistens og kontrol.

Afrunding

Hierarkiet mellem Categories, Families, Types og Instances i Revit er en nøglekomponent for enhver bygningskonstruktør eller BIM-fagansvarlig. Ved at mestre dette hierarki kan man ikke kun forbedre sin egen arbejdsgang, men også sikre bedre kommunikation og konsistens i projektteamet. Noget der bliver vigtigere jo større projektets omfang er.

Revit er ikke blot et værktøj til at tegne i, det er en Informationsmodel, og en dybere forståelse af koblingen mellem Categories, Families, Types og Instances, kan øge produktiviteten og sikre et mere vellykket projektresultat.