Mit bud på et LCA-bibliotek

Mappestrukturen overordnet: OPDATERET d. 2025-12-xx

Bygningsdele og konstruktioner

Jeg har valgt at opbygge mit bud på et LCA-bibliotek ud fra grupperne bygningsdele, konstruktioner og byggevare, da det er dette LCAbyg også selv opdeler objekter i. LCAbyg har i forvejen en biblioteksstruktur som blandt andet bruges når man skal tilføje konstruktioner til en bygningsdel.

Bygningsdele og konstruktioner deler gruppestruktur. Strukturen bygger på en hovedgruppe og en undergruppe

Jeg har valgt at lade bygningsdele være opdelt i hovedgruppen og adskilt fra konstruktioner. De har fået hver deres mappe, selvom de deler mappestruktur, da det kan være svært at navigere i hvad der er hvad, når de ellers ligger blandt hinanden. Hvis de mapper, skal man være meget opmærksom på filens format (det der står efter punktum).

Hver konstruktion kan tildeles en hovedgruppe og en undergruppe. Det er vigtigt at være meget opmærksom på hvad gruppe man vælger til sine bygningsdele og konstruktioner, og at gøre det efter en aftalt intern standard, for at lette søgning og filtrering i biblioteket inde i LCAbyg. Når en konstruktion tilføjes til en bygningsdel, anvender LCAbyg automatisk disse grupperinger, når du vil tilføje en konstruktion til en bygningsdel, til at finde alle relevante konstruktioner der matcher bygningsdelens hoved- og undergruppe.

(Det er vigtigt at bemærke, at konstruktioner i GenDK biblioteket kan have flere grupper og undergrupper.)

Byggevarer – materialekategorier i stedet for grupper

Byggevare står lidt selvstændigt da der som sådan ikke er en opdeling i dets LCAbyg bibliotek, men byggevarerene er i stedet tildelt kategorier efter hvad for en slags materiale vi har med at gøre.

Det skal dog siges, at i sidste ende er en succesfuldt bibliotek struktur, det der giver mening og værdi for den enkelte virksomhed. Så eksperimenter lidt med biblioteket, slet lidt, tilføj lidt og rokér rundt indtil i finder noget der passer lige til jer.

Oprettelse af objekter til et LCAbyg-bibliotek

Når det kommer til objekterne, bygningsdelene, konstruktionerne og byggevare, er der to måder at lave dem på, enten inde i LCAbyg og eksportere dem up som .lb5-filer eller lave JSON objekter.

Jeg vil klart anbefale at starte med .lb5-filer, da det er væsentligt nemmere at lave inde i LCAbyg og eksportere dem ud i biblioteket, end det er at lære og forstå JSON opbygningen. Bygningsdele og konstruktioner er meget overskueligt, nemt at lave og nemt at eksportere og gemme ned i sit bibliotek. Der hvor det bliver langsommeligt, er når vi skal oprette byggevare ud fra en EPD. For hver byggevare skal vi oprette de lovmæssige faser, disse faser kan tage lidt tid at indtaste, gør vi dog brug af et objektbibliotek, skal hver byggevare dog kun “oprettes” en gang, når vi dog arbejder på projekt specifikt niveau, findes der et HAV af byggevare, så denne proces vil være den vi foretager os oftest.

JSON kan dog én ting, som gør det værd at overveje, det kan automatiseres. Jeg vil ikke gå videre i dybden med det i dette indlæg, da dette bliver sit eget indlæg.

For lige at komme omkring det hele, skal import af objekter også nævnes, de to formater importeres nemlig på to forskellige måder. .lb5-filerne importeres som selvstændige filer, hvor JSON importeres i mapper/folder. Det kan derfor være væsentligt nemmere og intuitivt at importere .lb5-filer.

LCAbyg konstruktioner er i følge dem opdelt i inderside, midterdel og yderside, det er som udgangspunkt dette princip GenDK biblioteket operere efter, som beklædninger der optræder som systemer. Dette er også noget man skal overveje når man vil opbygge sit eget bibliotek.

genbrug på tværs af projekter

En af fordelene ved at opbygge et eget LCAbyg-bibliotek er muligheden for at genbruge og tilpasse elementer på tværs af projekter. Ved at eksportere og importere bygningsdele, konstruktioner og byggevarer kan man effektivt anvende tidligere arbejde i nye projekter, hvilket sparer tid og sikrer konsistens.

Importer udvalgte elementer
Såfremt man som virksomhed har “typiske” bygningsdelsopbygninger kan man starte med at give sig i kast med disse. I takt med man som organisation arbejder med dette, vil man over tid kumulere mange specifikke byggevarer, så jo mere tid der går jo større gavn vil et objekt bibliotek give. På den måde opnår du både høj grad af konsistens i dine LCA‐beregninger og en stor tidsbesparelse ved projektstart.

God praksis for dokumentation

For at bibliotekets brugere forstår og kan anvende biblioteksstrukturen anbefaler jeg:

At dokumentere bibliotekets struktur grundigt, så det kan forstås og anvendes af alle bibliotekets brugere. Dette fremmer samarbejde og sikrer, at miljødata og analyser er transparente og pålidelige.

Nogle eksempler kan være:

• Oversigtsskema (Excel eller PDF) over hoved- og undergrupper med korte beskrivelser over hvad de repræsenterer.
• Eksempeltabeller, der viser, hvordan en typisk bygningsdel er opbygget med tilhørende konstruktioner og byggevarer (om det er opbygget på samme måde som GenDK eller i udvikler jeres eget system)
• Versionering: Hver gang du tilføjer nye grupper eller elementer, gem dokumentationen med versionsnummer (fx v1.0, v1.1) (I sær fordi EPD’er har en udløbsdato).
• Change log: Notér hvornår, hvem og hvad der er tilføjet eller ændret (I Sær igen pga. EPD’ers udløbsdato, her kan det være en ide at lave et excel ark som automatisk viser hvornår en EPD, og derved byggevare udløber og ikke længere kan bruges).

Afrunding

Ved at opbygge et struktureret, fleksibelt og veldokumenteret LCAbyg-bibliotek får du:

• Bedre genbrug af data
• Hurtigere opstart af nye projekter
• Ensartet miljødokumentation
• Øget transparens for alle projektets interessenter

Jeg håber, at mine erfaringer kan inspirere dig til at strukturere dit eget bibliotek. Har du spørgsmål eller gode idéer til yderligere forbedringer, så tøv ikke med at smide mig en besked! God fornøjelse med LCAbyg.