IDS intro

Information Delivery Specifikation

IDS har det sidste halve år fanget min interesse indenfor OpenBIM og dette blogindlæg er min vidensdeling og crash kursus i brugen af IDS. Information i BIM er afgørende for moderne byggeprojekter, og IDS tilbyder en struktureret tilgang til informationslevering, der kan forbedre projektstyring og samarbejde. Ved at implementere IDS kan bygningskonstruktører og IKT-ledere sikre, at den nødvendige information er tilgængelig præcist, når den er påkrævet, hvilket i sidste ende kan føre til mere succesfulde projekter.

IDS er hvad jeg ville kalde noget af det mere nørdede i IKT. Kort sagt, er IDS en nyudgivet buildingSMART standard, til at definere informationskrav i en computerfortolkelig form. Specielt “computerfortolkelig form” er her at bide mærke i, ligesom vi bruger programmer til at tjekke kollisionskontrol, giver IDS mulighed for at bruge programmer til at tjekke IFC-modeller for informationer. BuildingSMART International har lavet en meget god illustration af princippet. (https://www.buildingsmart.org/standards/bsi-standards/information-delivery-specification-ids/)

Information eller data, kan være en svær faktor at bevare det fulde overblik over, da mængden af information i BIM modeller kun bliver større, og i takt med at det digitale byggeri udvikler sig, kan IDS specificere LOI og senere en form for Informationskontrol. Det tænkte workflow af BuildingSMART, for en IDS kan ses under, og det er dette workflow jeg har haft kigget nærmere på, specielt i form af at lave en IDS og validere en IDS.

https://technical.buildingsmart.org/projects/information-delivery-specification-ids/

IDS af BuildingSMART er en del af OpenBIM, og for at kunne opnå det fulde udbytte af IDS, vil det kræve dybere indsigt i IFC. Meget af den basale brug af IDS kan opnås ved at forstå IFC Classes, Property Sets (Pset) og Properties.

Lav din første IDS

Der er mange måder at lave en IDS på, men den mest brugervenlige er igennem en tredje part portal, nogle gratis steder at lege med IDS kan være: IDS Maker (BIMvision) og usBIM.IDSeditor (ACCA Software S.p.A.)

En IDS vil bestå af en række specifikationer, hver specifikation vil bestå af en beskrivelse af den specifikke specifikation, Applicability som beskriver det objekt (emne) vi vil specificere og Requirements som beskriver hvad for noget data vi ønsker fra objektet (emnet) i Applicability. Applicability og Requirements beskrives via det der hedder Facet types. Facets beskriver den præcise information ved brug af prædefinerede facet parametre så computeren kan forstå hvad for en information vi er ude efter. Der er i alt 6 facets types hvoraf vi kun fokusere på 2, til en start, Entity og Property.

Facet type:Facet parameter:
EntityIFC Class and Predefined Type
AttributeName and Value
ClassificationSystem and Value
PropertyProperty Set, Name and Value
MaterialValue
PartsEntity and Relationship
https://github.com/buildingSMART/IDS/blob/development/Documentation/specifications.md

IFC Classes er parameteret for facet typen Entity, og vil typisk være den man bruger hvis man ønsker data leveret på de klassiske objekter fra BIM modelle, som for eksempel vægge, her vil Entity være IFCWALL. Til at navigere i forskellige kan IFC Schema Specifications bruges (https://technical.buildingsmart.org/standards/ifc/ifc-schema-specifications/).

Ved Applicability ses her at jeg har valgt facet typen Entity og valgt IFC klassen IFCWALL for at beskrive at alle vægge skal tjekkes for dataene nedenunder.

I dette eksempel er det brandkrav for vægge jeg laver en specifikation over, derfor bruger jeg her facet typen property. Til IFC klassen IFCWALL tilhører der en række Property sets, som består af en gruppe af properties. Under Pset_wallcommon kan propertien FireRating findes, som er en parameter for brandkrav. Derfor udfylder vi Requirements med Property sættets navn, property navnet i det givne sæt vi ønsker og hvilken information den givne property skal indeholde.

Når man har oprettet en fuld specifikation med alle de forskellige informationer som skal leveres, står man tilbage med en færdig IDS. Det at validere en IDS er ikke nær så tilgængeligt som at lave en IDS, da det er her virksomheder tjener penge på deres tjenester, men virksomheden Sortdesk har en online BETA side, hvor man både kan lave og og validere IFC modeller.

En af de største fordele ved IDS er dens evne til at skabe klarhed og ensretning i informationsleverancer, hvilket gør det muligt at forbedre samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Ved at specificere, hvilken information der skal leveres, og hvornår den skal leveres, kan IDS hjælpe med at forbedre projektets overordnede effektivitet og kvalitet. For eksempel kan IDS definere, hvilke data der skal indgå i en BIM-model ved afslutningen af hver projektfase, hvilket sikrer, at modellen altid er opdateret og relevant. På store projekter kan IDS være et rigtig givende redskab, da validering af informationer/data kan automatiseres.

IDS filer/templates kommer på et senere tidspunkt.

Nogle kilder jeg har haft gavn af i forståelsen af IDS er:

BIMcert Handbook Basic Knowledge openBIM Edition 2024

Masterclass – ZOOM in on IDS (https://www.youtube.com/watch?v=kNTKt_C0wQ4)

IDS in Practice (https://www.youtube.com/watch?v=SaRtOFpW0zk)

IFC Specifications Database (https://technical.buildingsmart.org/standards/ifc/ifc-schema-specifications/)

BuildingSMART Github IDS documentation (https://github.com/buildingSMART/IDS/tree/development/Documentation)